”Middelalderen” kalder man det 1000-årige tidsrum efter romerrigets opløsning. Det er i denne periode, Europa bliver til som begreb. Af folkevandringstidens kaotiske omvæltninger voksede der helt nye riger frem, der danner grundlag for de europæiske stater, vi kender i dag. Selv om det middelalderlige Europa overtog store dele af romerrigets kultur – ikke mindst kristendommen – udviklede det samfundsformer, der var helt anderledes end dem, man havde kendt i antikken. Man kalder middelaldersamfundene feudale, fordi personlige relationer mellem herre og tjener var bærende, fordi hovedparten af det økonomiske liv fungerede som naturalieøkonomi uden brug af penge, og fordi byerne spillede så beskeden en rolle. Middelalderens Europa var politisk opsplittet, men alligevel opfattede de ledende lag det kristne Europa – hvilket først og fremmes vil sige Vesteuropa – som en enhed, holdt sammen af det religiøse fællesskab.

Hvordan blev dette middelalderlige Europa til? Hvordan var middelaldersamfundet bygget op, og hvordan fungerede det. Og ikke mindst: Hvilken rolle spillede kirken og troen i en tid, hvor samfund og kirke så at sige var ét, hvor det, vi kalder sekularisering – altså verdsliggørelse af samfundet - i bogstaveligste forstand var helt utænkelig.

Kamp og krig var almindelige fænomener i middelalderen. Her ses almindeligt fodfolk og de finere  riddere i kamp. Spansk bogmaleri fra 1200-tallet.