En historieopgave skal opbygges efter de almindelige principper for opgaveskrivning - principper som er alment anerkendte. Af samme grund er det ikke nogen god ide at tro, at du kan, eller skal, lave om på disse principper, og derfor bør du prøve at forstå og tilegne dig dem. Dine lærebøger er ikke skrevet efter disse principper. I det hele taget har du nok ikke læst meget, der retter sig ind efter ”akademiske” principper, og derfor kan det være lidt vanskeligt at tilegne sig dem – men sammen med det historiefaglige er det denne metode og denne form, du skal træne i dit arbejde med historieopgaven/historie-danskopgaven.

 Hvordan skal du arbejde med historieopgaven?

 1.

Find et emne, som ikke er for bredt, som interesserer dig og som du kan formulere som et spørgsmål. Der skal helst være originalkilder at arbejde med, hvilket kan være svært at finde selv, så det skal du spørge din vejleder om. Eller gå på opdagelse på sitet her!

Det er sjældent en god idé at skrive om en historisk person, fordi det gør det sværere at fastholde, at opgaven skal dreje sig om en problemstilling. Person-opgaver bliver meget let til mini-biografier. Din problemstilling skal have forbindelse med den undervisning, du har fået i historie, men du skal selvfølgelig også inddrage stof, som ikke er blevet gennemgået i timerne.

2.

Sæt dig indledningsvis ind i emnet ved at læse i en bred introducerende fremstilling, gerne en gymnasielærebog , så du, om ikke andet, kan bruge den til at komme videre i litteratursøgningen.

3.

Lav en problemformulering – ét eller nogle få sammenhængende spørgsmål, som du vil belyse. Det skal du gøre i samarbejde med din lærer, som kan vurdere, om den er præcis nok, om den er for omfattende, om man kan besvare den osv. 

4. 

• Find litteratur på biblioteket, evt. i samarbejde med lærer og en bibliotekar.. Du kan også søge på nettet: www.bibliotek.dk. Du skal typisk bruge 3 til 4 bøger.
• Du skal hovedsageligt basere din opgave på litteratur,  men du kan også bruge dokumentarfilm. Husk bare, at en dokumentarfilm som regel er en fortyndet udgave af trykt litteratur, og at det oftest er umuligt at kontrollere filmens kildegrundlag. Hvis du feks. vil arbejde med Indien, kan du søge inspiration i en film om Indien efter uafhængigheden, og du kan også henvise til den, men du er på fastere grund, hvis du arbejder med trykt kildemateriale.
• På samme måde med interviews. Herbert Pundik kan fortælle om Israel, men du skal sørge for at kontrollere hans oplysninger og være opmærksom på, hvad der er hans personlige vurderinger.
• Når du bruger materiale fra nettet, skal du sørge for at have styr på, hvem der har produceret den pågældende hjemmeside og med hvilket formål. Pas på "dybe links" - gå op i niveau og find ud af, hvilken hjemmeside, de befinder sig på.
• Vær kritisk! Ikke alt, der står på bibliotekernes hylder (og slet ikke på nettet), er godt, pålideligt og velegnet. Du vil typisk komme til at anvende materiale, der er skrevet til gymnasieundervisning, men det er fint, hvis du også anvender mere ”akademisk” faglitteratur. Undgå folkeskolebøger. Undgå alt for poppet litteratur af forfattere, der ikke er faghistorikere. Du kan finde mere detaljeret vejledning under "Litteratur".

5.

Læs i relation til din problemstilling og tag løbende notater, - kun notater fra én bog på samme ark. Skriv i stikordsform m. angivelse af sidetal. Tal med din vejleder om opgaveforløbet i forbindelse med undervisni

• Vær opmærksom på at du skal skelne mellem faktuelle informationer og holdningstilkendegivelser og vurderinger.
•  Søg evt. manglende informationer.

6. 

Lav en disposition og skriv. Skriv selv! Anvend de informationer, du har fundet, men skriv ikke af. Husk at lave henvisninger. Det er nemt, hvis du har taget notater under arbejdet. Vær ikke afhængig af kun én enkelt bog eller forfatter. 

7.

Læs grundigt opgaven igennem og kontrollér, at du lever op til de formelle krav defineret i de udleverede vejledninger.