BILLEDANALYSESKEMA

I arbejdet med billedmaterialet kan man lade sig inspirere af nedenstående skema, hvor man først ser på helheds­ind­trykket og derefter går nærmere ind på billedets enkeltdele.

1. Helhedsindtryk

Denne fase drejer sig om det umiddelbare indtryk man får ved at se på billedet.

• Hvad er det for en slags billede? Hvilken genre eller type tilhører det?
• Hvad forestiller billedet? Hvad er dets motiv? Hvilke situationer, handlinger og  problemer drejer det sig om? Er det et autentisk eller iscenesat billede?

• Hvem er afsender, hvem har oprindeligt været modtagere og hvad har formålet været?

2. Analyse

I denne fase går man nærmere ind på billedets enkeltdele for så præcist som muligt at kunne fastlægge billedets beretning. Man skiller betydningselementerne fra hinanden for at kunne undersøge dem nærmere.

• Beskriv eventuelle personers kropssprog og hvordan er de placeret i forhold til hinanden. Hvad siger disse forhold om personernes følelser, holdninger og hensigter?

• Beskriv tingssproget og symboler. Overvej om der i de enkelte billedelementer ud over grundbetydningen også ligger en bibetydning. En rose er f.eks. ikke altid kun en rose, den kan også være et symbol på kærligheden.

• Beskriv billedets former og farver. Hvordan er dets komposition, beskæring og balance?

    (Nogle billeder er opbygget symmetrisk således at midter­feltet fremhæves på det øvriges bekostning. Derved formidles ro og orden, men det kan også virke lidt stift og kedeligt. Rykkes det centrale felt lidt til en af siderne bliver der straks mere spænding og bevægelse i billedet).

• Beskriv billedets rumvirkning (forgrund, mellemgrund, baggrund). Er der rumlige fortegnelser eller rumopløsning?

• Hvilket perspektiv og synsvinkel er benyttet? Er det set ­nedefra i frøperspektiv, lige for i normalperspektiv eller oppefra i fugleperspektiv? (Gengivelse i normalperspektiv virker al­min­­deligvis neutralt mens enten fugle- eller  frøperspektivet ofte har en symbolsk betydning).

• Hvorledes er bevægelsen i billedet? Hvilke linier dominerer?  (Vandrette og lodrette linier giver relativt ro, mens skrå linier skaber uro og  bevægelse).

• Hvorledes er lys- og farvevirkningerne? Er der anvendt farvesymbolik eller er farven og/eller lyset brugt til at fremhæve særlige dele af billedet?

3. Fortolkning

Her gælder der om at samle de resultater, der kom frem via analysen af billedets enkeltdele, således at det umiddelbare helhedsindtryk kan blive til en egentlig helhedsforståelse af billedets beretning eller budskab.

• Find de overordnede modsætninger eller paralleller i billedet

• Hvilken stemning eller holdning dominerer?

• Prøv på baggrund af billedets grundlæggende værdisystem at give et forslag til, hvad billedets beretning og/eller budskab er. Hvad har billedmageren villet sige med sit billede. (I nogle billedtyper som f.eks. politiske karrarikaturtegninger er  budskabet ret entydigt. Andre billeder er flertydige enten fordi vi ikke kender nok til datidens symbolbrug, eller fordi billedmageren har søgt "objektivt" at registrere virkeligheden. Men en dyberegående analyse vil ofte kunne afsløre, at selv billeder,  der fremstår som objektive, er udtryk for en bestemt afsenderhensigt).

4. Historisk sammenhæng/ideologi

På dette plan anvendes billedet hovedsageligt som levning, som en del af den fortidige virkelighed. Man skal bestemme den menneske- og samfundsopfattelse der ligger bag det billed­mæs­sige udtryk og placere billedet i forhold til andre kilder og dermed i forhold til den historiske virkelighed.

• Hvilke oplysninger, værdiforestillinger og holdninger kan udledes af billedet?

• Hvordan forholder billedet sig til sin samtid? Bekræfter det tendenser i tiden, eller er det tværtimod et opgør med den herskende opfattelse?

 Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorie, 2006.