Betegnelsen "konservatisme" kommer af det latinske ord "conservare", som betyder at "bevare."

Konservatisme kan betragtes som en almindelig grundindstilling til samfund, kultur og politik, som består i en modvilje mod store og voldsomme forandringer og et ønske om at fastholde mest muligt af det eksisterende.

Konservatismen repræsenterer derfor heller ikke et bestemt sæt af værdier og holdninger, som er uafhængigt af tid og sted. Indholdet af konservatismen er derimod bestemt af de konkrete historiske omstændigheder.

Man kan tidsfæste konservatismen til tiden umiddelbart efter den franske revolution 1789, som resulterede i et forsøg på at skabe et helt nyt samfund fra grunden. Politiske tænkere i bl.a. England og Tyskland vendte sig imod denne forestilling om, at man så at sige på teoretisk grundlag kunne omskabe samfundet fuldstændigt. Det var at forkaste den erfaring og visdom, som de foregående generationer havde opbygget, og som var repræsenteret i samfundets institutioner og opbygning. Det blev især fremhævet at den mest fremtrædende konservative tænker, Edmund Burke (1729-1797), der opstillede det engelske samfunds gradvise forandring som et ideal, der stod i modsætning til den franske revolutions fuldstændige samfundsomvæltning.

I Europa i 1800-tallet og 1900-tallet var de konservative derfor monarkister. og ikke republikanere. De ønskede altså kongemagten bevaret som symbol på statens og nationens enhed.

De konservative var i sammenhæng hermed også stærkt nationale og stod vagt om de nationale værdier og symboler, herunder også på opretholdelsen af et stærkt nationalt forsvar.

Konservatismen var også præget af opfattelsen af, at kirke og religion havde en betydelig rolle at spille i samfundet som garant for opretholdelsen af moralen i samfundet.

Man siger derfor, at Gud, konge og fædreland er de centrale værdier i konservatismen.

Konservatismen i den klassiske form i 1800-tallet var præget af en patriarkalsk tankegang. Underklassen burde acceptere overklassens lederskab i samfundet på samme måde som hustru og børn i en familie skulle acceptere faderens bestemmende rolle i familien. Til gengæld påhvilede der overklassen et ansvar for at drage omsorg for underklassen. Den godsejer, der tog sig af sine tjenestefolk og husmænd, og den virksomhedsejer, der drog omsorg for sine arbejderes velfærd, var konservatismens idealer.

I 1800-tallet var konservatismen først og fremmest i konflikt med liberalismen. I 1900-tallet skete der en tilnærmelse mellem liberalister og konservative, der kom til at stå i en konfrontation med socialismen.