Fascismen og nazismen er ideologier, der voksede frem i kølvandet på Første Verdenskrig.
Betegnelsen fascisme, der stammer fra Italien, bruges både om den italienske fascisme og som samlebetegnelse for denne og lignende ideologier, herunder også nazismen.
Betegnelsen nazisme - en forkortelse af nationalsocialisme - er den tyske form for fascisme.
Fascismen er karakteristeret ved sin stærke nationalisme.
Den afviser, at der eksisterer klassemodsætninger i samfundet, men hævder en "organismetanke", der sammenligner samfundet med en organisme og borgerne i samfundet med de enkelte organer i denne organisme. Alle dele af organismen nødvendige for at den skal trives, og på samme måde er samfundet afhængigt af, at alle medlemmer af samfundet udfører deres bestemte funktioner bedst muligt. Det giver ingen mening at påstå, at der er interessemodsætninger mellem organer i en organisme, og lige så lidt mening giver det at hævde, at der er interessemodsætninger mellem forskellige grupper eller klasser i samfundet.
Fascismen krævede, at de enkelte indvider underkaster sig staten og nationen. Den afviser betydningen af individuelle frihedsrettigheder og hævder, at det enkelte individ kun kan udfolde sig som en del af nationen, som en del af "folkelegemet."
Fascismen ønsker en stærk stat til at styre og samle nationen. Staten skal være autoritær, og den skal i princippet styre alle dele af samfundslivet og det individuelle liv. Det vil sige, at den er totalitær.
Den demokratiske styreform afvises altså. I stedet sættes "førerprincippet", hvor en stærk leder har ubegrænset autoritet. Dette princip skal gælde i alle samfundsforhold. Ledere skal ikke vælges nedefra, men udpeges ovenfra. De skal være ansvarlige for deres overordnede og have fuld autoritet over deres underordnede.
Fascismen er således antidemokratisk, antikommunistisk, antisocialistisk og antiliberalistisk. Den vender sig således mod de væsentligste idéstrømninger i Europa efter oplysningstiden og den franske revolution.
I sit samfundssyn er den derfor også stærkt traditionalistisk og dyrker den gammeldags familieform med en hjemmegående hustru og moder, der føder og opdrager en stor børneflok.
Fascistiske partier var karakteristiske ved deres halvmilitære korps, der var uniformerede, organiserede parader og masseoptrin, og som dyrkede militær træning.
Den tyske nazisme var desuden præget af en racisme, der var tæt forbundet med nationalismen. Nazismen hævdede en såkaldt raceteori, der opdelte verdens folkeslag i racer efter helt vilkårlige principper, og som hævdede, at nogle racer var højere udviklede end andre, og at bestemte karakteregenskaber var karakteristiske for bestemte "racer." Historien var i vid udstrækning en afspejling af kampen mellem disse forskellige racer, hævdede de..
Den højt udviklede race var den "ariske", hvilket nærmest brugtes som synonymt med tyskere. De slaviske folk var derimod en mindreværdig race, og den laveststående race var jøderne, der dog - selv om de var lavtstående - var en trussel mod arierne på grund af deres forbryderiske anlæg og store snedighed.
