Ifølge en klassisk definition er politik det, der vedrører fællesskabet i et samfund, altså det, der ikke er privat og hører under familiens område.

En sådan definition forudsætter, at der inden for fællesskabet hersker stor enighed om principperne for, hvor grænsen mellem det private og det fælles - offentlige - går.

 Man kan sige, at en politisk ideologi er en sammenfattende opfattelse af, hvordan et samfund bør indrettes og fungere, og som bygger på forudsætninger  og teorier om, hvordan samfund rent faktisk fungerer, og hvordan individer og grupper af individer tænker og handler.

En ideologi har derfor to bestanddele:

• Et sæt af værdiforestillinger om, hvad der er rigtigt og værdifuldt, og hvad der er forkert og forkasteligt. Det kalder man det normative.

• En teori om, hvordan menneskelige samfund fungerer og har fungeret. Det kalder man kognitivt

Centrale spørgsmål vedrørende værdiforestillinger kan være :

• Er social lighed en værdi?

• Er individuel frihed en værdi?

• Er kristen eller muslimsk fromhed en værdi?

• Er familiens enhed en værdi?

• Er stabile magtforhold i samfundet en værdi?

• Er det nationale fællesskab en værdi?

Afhængigt af, hvordan man forholder sig til disse værdier og deres indbyrdes prioritering, vil man bevæge sig i den ene eller anden "ideologiske" retning. Det er indlysende, at det er vanskeligt at nå frem til absolut enighed om, hvilke "værdier" der bør anerkendes, og hvor stor vægt de bør have.

Det andet led i ideologibegrebet er teorierne om, hvad der bestemmer samfundenes udvikling, og hvilken statsform og samfundsform, der tjener menneskene bedst, og som bedst fremmer de værdier, der sættes i højsædet.