Man bruger ordet "antikken" om det gamle Grækenlands og Romerrigets historie fra ca. 700 til omkring 500, altså en periode på over 1000 år.
Man kan spørge, hvilken mening der er med at beskæftige sig lige præcis med antikkens historie. Før Grækenland oplevede sin storhedstid, havde der jo udviklet sig højkulturer som faraonernes Ægypten og en række højkulturer i Mellemøsten, især i Mesopotamien, det nuværende Irak.
Når vi her alligevel begynder med de gamle grækere, er det fordi, den græske kultur med god grund kan siges at være udgangspunktet for den moderne europæiske civilisation. De mellemøstlige riger og faraonernes Ægypten gik til grunde og efterlod sig kun få spor i eftertiden. Den græske og senere den romerske kultur fik derimod afgørende og varig betydning. Fra det gamle Grækenland er overleveret historiske og filosofiske skrifter og store digterværker, der er blevet kopieret og læst igennem århundreder. Grækerne grundlagde en række videnskaber og flere kunstformer. Så stærkt et præg satte disse antikke kulturer på vestlig tankegang og vestlig civilisation, at deres sprog – græsk og latin – helt op i 1900-tallet blev anset for at være fundamentet for al videregående uddannelse.
Filosoffen Sokrates hævdede fornuftens ret til at prøve alle spørgsmål og kom dermed i konflikt med magthaverne i Athen, som dømte ham til døden i 399 før Kristus. Maleri af franskmanden J.-L. David, 1787 viser ham lige før, han skal til at tømme giftbægeret.
